Helene mistede sine forældre som lille pige (faderen død, moderen uhelbredeligt syg). Opdraget (hos ?),
samt hos bedsteforældrene. Efter konfirmationsalderen sendt til Grevinde Danners skole for tyende i
Jægerspris sammen med sin søster Margrethe. De var "optanter" og kom hjem for at stemme dansk ved
genforeningen

Blev af os alle kaldt for "bedste". Hun var familiens samlingspunkt. Gennem breve blev alle hendes børn
holdt orienteret om alt hvad der skete hos de øvrige søskende. Hun var en fremragende fortæller, og vi
ønskede alle, at hun ville skrive det alt sammen ned. Omkring 1963 optog Uffe hende på båndoptager.
Båndet findes, men er i en dårlig kvalitet. Hun var enke i mange år, men var altid så dejlig at besøge, eller
komme på ferie hos. Hun havde et dueslag på loftet i Parkgade i Sønderborg, og fik sig tit en duesteg.
Engang hun havde været i Mommark blev Mette-Lene og Uffe sendt i forvejen med besked om at fange to
duer, og slagte dem. De skulle bare give et lille ryk i hovedet så halsen knækkede. Mette-Lene der var 
den ældste skulle gøre det. Efter lang tids betænkning prøvede hun at give et lille ryk i hovedet, men intet 
skete. Så blev det til et stærkere ryk - og ak, hovedet gik helt af, så blodet sprøjtede ud på loftet. 
Mette-Lene skreg og smed duen fra sig. Der blev ikke slagtet mere før bedste kom.

Bedste lavede altid tykmælk, og havde ferskentræ, og mange bær i haven. Hun havde også en lille hund
(pekingeser). Den havde en lang pels hvor lopperne gemte sig. Tit sad bedste med "Sissi" på skødet, og
gennemgik pelsen fra en ende af, og når hun fangede en loppe blev den klemt ihjel mellem to negle.
Sissi nød det, men den var også lidt arrig, og tålte ikke når vi børnebørn ville tage den ned fra stolen, så vi
selv kunne sidde der.
Flyttede fra hus og have på Parkgade til lejlighed på Borgmesterløkken i Sønderborg.
Var efterhånden blevet dårligt gående, og måtte til sidst på plejehjem, hvor hun også døde.