Dette er forsiden til slægten Reimers


Denne forside vil jeg dedikere til slagtermester Jacob Peter Reimers, som nok er den mest markante person i Reimers slægten.
                          ____________________________________


Uddrag af en tale holdt om Reimers efter hans død:

  -   Så vil jeg gerne fortælle lidt om slagtermester Reimers, Sønderborg, denne lysende skikkelse i vor historie, ham, om hvem H. P. Hansen siger ”han er en af de mænd, der har sat de dybeste spor i Sønderjyllands historie efter 1864”.

Han har også her i vort sogn (Lysabild) i sidste halvdel af forrige århundrede kørt rundt i sin raske slagtervogn, - og da man opdagede besvigelsen mod Lysabilds Sparekasse, var det 
H. P. Hansen og Reimers, der skulle over og undersøge, om den kunne frelses fra sammenbrud.
Jacob Peter Reimers er født i 1826 i Ketting, og i 1926 fejrede vi hundredeårsdagen for hans fødsel ved at afsløre en mindesten for ham dér i anlægget ved Amtshuset. Vor Alsiske digter, Martin N. Hansen, skrev til festen en sang med ordene:  - ”Vi der lever, høster tit / en sejr på det, en mand har stridt”.

Og Reimers var en stor stridsmand for den danske sag. Han drev en kreaturforretning i Sønderborg, der efterhånden blev den største i Hertugdømmerne – altså nord for Elben – Han var en stovt, men ret ejendommelig handelsmand. Bonden havde tillid til ham, så han ofte ikke spurgte efter prisen, men kun – ”hvornår kan jeg levere”? Var der en pris aftalt, men denne siden stegen, betalte Reimers altid den højeste pris!

I efteråret 1864 samlede man i Nordslesvig underskrifter til en henvendelse til Kejser Napoleon om hjælp. De to slagtermestre Reimers og Timm fra Sønderborg kørte da rundt på Als, ja, i hele Nordslesvig og fik folk til at skrive under, skarpt forfulgt af det preussiske politi, men Reimers havde altid friske heste. Hans gode ven Forpagter Sofus Hansen på Sønderborg Ladegård stillede seks heste til hans rådighed. Der står da også på minde- stenen, at han havde ”sind til seks hestes fart”.

Det var vor danske sag der særlig optog ham, og som han altid arbejdede for på sine lange køreture.

Han holdt modet, og  håbet om en genforening oppe, og fik de sløve ud ved valgene. Han var den store folkefører, en ildsjæl som få!

1888 blev Vælgerforeningen oprettet, også kaldt ”Den Nordslesvigske Rigsdag”, hvis medlemmer blev valgt ud over landet. Reimers blev dens første formand. Skønt hovedmand for edsaflæggerne blev han enstemmigt valgt, og han blev enstemmigt genvalgt fra år til år, til han i sin høje alder trak sig tilbage.

Reimers var en modig mand. Han var med i Treårskrigen, hvor han udmærkede sig, og på forpost ved Foted, tog han alene en Slesvig-Holstener til fange. I efteråret 1864 kørte han ud over Sundeved. Ved en kro var der et stort opløb. En tysk soldat var blevet vild, og jaget alle ud på gaden. Reimers smed tømmen, viklede sin store rejsekappe om venstre arm, og gik ind til tyskeren. Denne for ind på Reimers mens han fægtede vildt med sablen, men det lykkedes Reimers at afparrere, og snart var tyskeren overmandet og bunden, og der kunne sendes bud til militæret om at afhente voldsmanden.

På hjemturen mærkede Reimers noget vådt i den ene støvle, det var blod fra en rift på benet, som han ikke havde agtet i kampens hede.

Reimers havde tilsynet med vore mange krigergrave, hvorfor den danske stat ville give ham fortjenstmedaljen i guld, men tyskerne sagde nej!

Han oplevede afstemningen i 1920, var da 94 år gammel og stærkt svækket af alderdommen. Redaktør Andreas Grau, der hentede Reimers til valglokalet forklarede ham, at nu skulle han med til den afstemning, vi havde ventet så lang tid. Det var, som gik der et forstående smil over den gamle kæmpe, og da han afgav sin stemme blottede alle i lokalet hovedet og franske officerer gjorde stram honnør.

                                   ------------------------------------

Denne tale er holdt af gårdejer Hans Jørgensen Hansen, Møllegården, Lysabildskov. Hans søn har fundet materialet i faderens efterladte papirer.